Reiki behandling

Reiki_Healing_Jette_Kristensen_FJ_Hovedpinetillaeg_2015_02Reiki behandlingen tilbyder jeg i forskellige kombinationer og former. Jeg har blandt andet den unikke mulighed at tilbyde dig Reiki healing med clairvoyante budskaber. Læs mere længere nede på siden.

Reiki er blid berøringshealing, hvor jeg placerer mine hænder på din krop i bestemte positioner, der dækker dine organer og chakra’er i individuel rækkefølge.

De fleste mærker healingen som en let snurren og varme i kroppen, der hvor jeg lægger mine hænder. Andre føler kulde eller slet intet, men uanset hvordan du måtte føle behandlingen kan du være vis på, at Reiki arbejder netop der, hvor dit behov er og på den måde som netop du har behov for.

Reiki med ”hænderne på”

Behandlingen varer ca. 1½-2 timer afhængig af hvilken kombination du vælger.

Healingen foregår fuldt påklædt og indledes altid med en kort samtale omkring dine behov og ønskede fokusområder. Under healingen ligger du behageligt på en briks med et tæppe over dig.

Fjernhealing

Virkningen er den samme, som en healing med ”hænderne på” og henvender sig til dig der enten bor for langt væk, har for travlt eller er for dårlig til fysisk at møde personligt op.

Fjernhealing tilbyder jeg også gerne som en del af et længere behandlingsforløb.

Behandlingen foregår på den måde, at vi aftaler tidspunktet på forhånd over mail eller telefon. Det optimale for dig er, at du er et roligt sted, hvor du kan sidde eller ligge afslappet med øjnene lukkede, mens healingen foregår.

Ved tidsbestilling vil jeg bede dig oplyse mig om dit fulde navn og adresse, samt hvilke symptomer og områder du gerne vil have jeg skal fokusere på.

Efter en fjernhealing har du mulighed for at ringe til mig, hvis du gerne vil tale om dine oplevelser under healingen.

Healing med clairvoyance

Ud over klassisk reikihealing tilbyder jeg også en kombinationen af healing med clairvoyance. Mine clairvoyante evner og reikienergien har fundet sammen.

Denne healing varer som regel ca. 2 timer og foregår på samme måde som en klassisk Reikibehandling, blot med den forskel at jeg under healingen åbner op for budskaber fra den åndelige verden, der relaterer sig til dig og den healing du modtager. Ofte vil budskaberne komme til mig i form af symboler, billeder og tale. Healingen afslutte med en samtale, hvor jeg giver dig (du får) de budskaber, der måtte være kommet til dig og du får mulighed for at stille uddybende spørgsmål. Det vil ikke være muligt at optage disse budskaber på elektronisk medie.

Denne healingkombination foregår altid med ”hænder på” og i min klinik.

4-5 dages energiboost

En livskrise der har været længe under opbygning kræver altid mere end én behandling for at forsvinde igen. Det samme gælder for fysiske skader, som du har gået med længe. Her anbefaler jeg 4-5 behandlinger på hinanden følgende dage eller med ganske få dage i mellem. Det energiboost du får ved denne meget intensive behandling vil være markant mærkbar og vil opleves som en katalysator for din healende proces.

4-5 dages behandling anbefaler jeg altid i forbindelse med alvorlige sygdomme og kroniske lidelser.

For nogle personer er energiboostet nok, for andre, afhængigt af hvad du ønsker healet, kan det være nødvendigt at følge energiboostet op med efterfølgende regelmæssig healing i en periode. F.eks. 1 gang om ugen i et par uger og derefter hver 14. dag i en periode. For at vedligeholde effekten vælger flere at komme 1 gang om måneden eller efter behov. Det afhænger oftest af årsager og den effekt du ønsker.

 Klik her for at bestille tid/høre mere